outsidein

Dette er egentligt et indlæg fra en anden blog jeg har, men jeg synes også det fortjener at komme med her!

På min anden blog tildeler jeg jævnligt det, jeg kalder Hold Kæft Bolsjet, til en, jeg dømmer til at være en passende modtager. (Man må gerne være mægtigt subjektiv, på sådan en blog jo!)

Denne måned er Hold Kæft Bolsjet gået til:

Ja, jeg overvejede om TV2s nyhedsledelse skulle have et, siden de tilsyneladende godt kan lide at skulle tie, men så tænkte jeg at hvis de rent faktisk har fået et af Statsministeriet, så kan et fra mig sgu nok ikke helt måle sig med det. Så tænkte jeg at Lars Løkke måske skulle have et - det kunne i hvert fald godt tænkes at han gerne vil have et, nu hvor SF og R kræver en forklaring på sagen om forsvindingsnummeret, men i den fri presses interesse, har jeg valgt ikke at tildele ham det.

I stedet går boljset til nogen, der er lidt længere væk, rent geografisk i hvert fald:

Den appeldomstol i USA, der, på trods af Obamas udtalelser og den sidste uges debat omkring emnet, har besluttet at det alligevel fortsat skal være forbudt for åbent homoseksuelle at være med i de væbnede styrker.
Jeg har kun en ting at sige: WTF!?
I sidste uge blev forbuddet ellers ophævet og flere, der indtil nu har levet med ‘Don’t ask, don’t tell’-koden i militæret, sprang åbent ud og flere søgte ind. Nu bliver de, der søgte ind så afvist - og de der sprang ud risikerer at blive afskediget som konsekvens af deres nye åbenhed omkring deres seksualitet. Hvordan i alverden kan en ‘ledende vestlig nation’ overhovedet acceptere at den form for diskrimination finder sted? Det er jo fuldstændig vanvittigt. Jeg synes det her er klædeligt med et citat fra sangen Fuck or Kill af Peaches, selvom den er lavet i en anden kontekst, men stadig: “I’d rather fuck, who I want, then kill who I am told to!“

Og så synes jeg det ville klæde Obama at gå mere åbent ind i kampen, når nu han engang sagde, det var det han ville.

Men kære appeldomstol i USA - et stk. danskproduceret Hold Kæft Bolsje. Værsgo’!

Hvis du skulle have lyst til at se mere fra den anden blog, kan du finde linket i mine links. Den hedder ‘Bolsjefabrikken’.

Jeg går ikke så meget op i køn.

Det ved mine venner og de fleste af mine bekendte. Jeg tager ikke så meget højde for kønnet, når jeg falder for en person. Det kan man så synes om, hvad man vil og kalde, hvad man har lyst til, det ændrer ikke ved hvordan det forholder sig. Det er bare som om, at efter at jeg er blevet single, så er det pludselig et emne, der skal tages op og det resulterer i nogle, ja, skal vi kalde dem overflødige spørgsmål og bemærkninger. Både fra nær og fjern. De fjerne kan jeg nu bedre forstå, de nære mystificerer mig til stadighed.

Et par eksempler på disse spørgsmål og bemærkninger er:

Går du så efter en mand eller en kvinde nu?
Dette er et af dem, der kommer mest fra de nære. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal svare på det. Jeg ved ikke om de, når de er single, sætter sig ned og lægger en slagplan - så skal hun/han komme fra Rødovre og kunne lide gult osv. og så er alle fra Hvidovre der kan lide grønt bare helt udelukket. Sådan kan jeg ikke helt gøre det. Jeg tror bare jeg ser, hvad der kommer.

Så kan du jo godt gå efter at prøve en trekant nu.
Ja, for det er da klart at det bare er det, jeg har gået at ventet på - at kunne prøve sex med to mennesker på en gang. (Og hvorfor regner folk altid med at en trekant indeholder en fyr og to piger, som om det er den eneste model, der er udgivet? - det bliver et andet indlæg) To! Jeg kan knap nok overskue et til tider, hvordan skulle jeg håndtere to?! Og hvorfor er det at så mange tror at bare fordi man både kan lide bananer og ferskner, så er det absolutte mål at lege frugtsalat? Hvem er det, der giver dem det indtryk? Jeg synes i hvert fald ikke selv jeg bidrager til det.

Så begynder du vel også at gå mere på straight barer?
Jeg forstår det ganske simpelt ikke. Før var jeg i et forhold med et hankønsvæsen, så hvordan kommer folk frem til at jeg så nu, hvor jeg er single, har mere grund til at komme på straight barer? Burde det ikke, rent logisk, være omvendt? Men nu har min givne forholds-situation intet at gøre med hvor jeg går i byen. Jeg går i byen der, hvor der er hyggeligt og sjovt, de spiller god musik og jeg kan danse. Og hvor der er lækre kv… Øh, eller, gode drinks.

Du har da også ændret dit hår?
Den kræver nok lidt mere forklaring. Som regel er ovenstående efterfulgt af ‘X ville vel heller ikke have du klippede det så kort?’ Se, nu har jeg faktisk ikke specielt kort hår, det er bare kortere end det har været i nogle år. Og desuden gjorde jeg det dengang jeg stadig var i et forhold, men det er som om at især mine lesbiske veninder, synes at det passer bedre, hvis vi lige ændrer lidt i historien, så jeg klippede mig hår, da jeg blev single. Før kunne jeg jo ikke, for en mand vil jo ikke have at hans kvinde klipper sit hår. Jamen, jeg er da også lykkelig for at slippe ud af det hår-helvede det var, jeg kunne jo ikke blive studset uden at han græd i flere dage og nægtede at røre ved det væmmelige lebbe-korte hår. Nemlig.

Jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg har det pludselig meget bedre.
Man kan jo håbe at en af de nære eller fjerne læser dette. Eller måske ikke. Deres adfærd er trods alt ofte drivkraften bag mine skriverier, men igen så vil jeg slippe for at skulle finde på flinke forklarende svar. Hm…

Ak ja…
Så sidder man der, i metroen, med dagens Urban i favnen på vej på arbejde. Det er egentlig en nogenlunde morgen. Ikke fantastisk god, men heller ikke dårlig. En almindelig morgen.
Men! Så ser man - i en meget lille rubrik i nederste venstre hjørne på side 6 - at kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har slået fast at homoseksuelle ikke “får lov” at indgå ægteskab i kirken. At det eneste der er til debat, er hvorvidt (og jeg citerer:) ” (…) et registreret partnerskab kan velsignes i kirken eller oven i købet kan stiftes i kirken.“

Lad os starte fra en ende af:
Jeg håber så sandelig at den politiske debat omkring dette får mere plads i avisen end et lille hjørne. Ja, jeg ved godt Urban har skrevet mere om emnet, da de skrev om at et menighedsråd ville bede kirkeministeren om lov til at vie homoseksuelle i kirken. Men det gør det da ikke bedre, at hendes respons så kun får sådan en lille rubrik!

Derudover er jeg ikke glad for udtrykket “får lov“. For mig at se handler det ikke om hvad de homoseksuelle får lov til - det handler om hvilke rettigheder menneskene i vores samfund har og hvorvidt vi er tilfredse med at leve i et samfund, hvor der gælder forskellige regler for grupper af befolkningen, fordi deres seksualitet og samlivsform afviger fra den heteroseksuelle norm! Jeg kan forstå at nogle præster, ud fra det synspunkt at de mener det går imod deres religion, ikke ønsker at vie homoseksuelle (hele den der, efter min mening, misforståede “mand og kvinde” ting i bibelen.) Men når nu et menighedsråd selv ønsker at det skal være muligt, hvorfor så gå imod? Ja, jeg læste så at man mente at der skulle være et flertal af biskopper for forslaget, før det ville blive taget op. Men i samme omgang læste jeg at flere politikere tidligere har afvist at tage stilling til det, fordi de mente kirken først selv skulle rette henvendelse! Jeg er ret sikker på, at politikerne ikke ville have problemer med at udtale sig og reagere, hvis det var en anden religion, der gjorde (eller nægtede at gøre noget) i vores land, som det meste af befolkningen anså for værende forkert eller forbundet med et uddateret menneskesyn. Uanset hvad et flertal af deres højtrangerende synes.

For mig at se, handler det ikke om homo-ægteskaber. Det handler om menneske-ægteskaber. For mig at se, lever vi i et moderne samfund i 2010 og hvis vi vil være seriøse omkring at favne den forskellighed der eksisterer i vores befolkning, så er det ikke nok at tale om at gøre det korrekte. Så må vi få en reel diskussion i gang og handle! Og det er ikke kun indenfor ægteskaber at lovgivningen kunne trænge til at blive tjekket efter i sømmene. Jeg foreslår at man bruger dette forår til at støve godt af på alt, der har noget med ligestilling for alle seksualiteter at gøre!

Det kan ikke være rigtigt at vi i Danmark i 2010 lever i et samfund hvor der er forskel (juridisk og på andre vis) på om man er i et heteroseksuelt eller homoseksuelt forhold!